Brabrand Idrætsforening blev grundlagt den 23. juli 1934 under navnet Brabrand Idrætsforening af 1934. Foreningen fik sit nuværende navn, Brabrand IF fodboldafdeling, i 1966, da den fusionerede med andre lokale foreninger i Brabrand.
Allerede i juli 1934 annoncerede Brabrand Borger Blad stiftelsen af en fodboldklub, idet der dengang ikke fandtes en fodboldklub i området. Avisen fremhævede, at bag initiativet stod unge, kendte forretningsfolk. Den 3. august samme år rapporterede avisen fra den stiftende generalforsamling, hvor der blev fremlagt forslag til vedtægter. Foreningen blev navngivet Brabrand Idrætsforening af 1934, med formålet at fremme fri idræt - især atletik, fodbold og gymnastik. Kun mandlige medlemmer blev i første omgang optaget, og bestyrelsen bestod af syv medlemmer. Foreningen startede med cirka 50 unge deltagere. Kort efter blev dog optaget også kvindelige medlemmer, da damehåndbold blev en del af programmet.
Brabrand IF startede med ét seniorhold, som blev tilmeldt Jydsk Boldspil-Unions B-række. Et par år efter stiftelsen opstod interne udfordringer i bestyrelsen, men en ekstraordinær generalforsamling løste problemerne og forhindrede, at klubben måtte lukke, ifølge Brabrand Borger Blad.
I 1937 vandt Brabrand IF kredsmesterskabet og rykkede op i A-rækken. Holdet nåede semifinalen om det jyske mesterskab, hvor de dog måtte se sig slået med 1-4 af Aalborg Freja på Randers Stadion. Året efter, den 26. maj 1938, indviede Brabrand-Aarslev kommune en ny bane og omklædningshus, som hurtigt blev kendt som “den skrå bane”. I 1939 fik klubben internationalt besøg af den norske fodboldklub “ØRN” fra Horten.
I 1941 fik Brabrand IF sin første fane, og i 1943 rykkede klubben desværre ned i B-rækken. Året efter, i 1944, stillede klubben både et hold i B-rækken og et juniorhold, og J. Chr. Astrup blev valgt som formand. Klubben fejrede også sit 10-års jubilæum med et stort sportsstævne og en fest på Brabrand Kro, hvor bryggeriet Ceres bevilgede en ekstra øltildeling til arrangementet.
I 1945 afholdt Brabrand IF en sportsuge i juni med fodbold, håndbold, brydning og byløb på programmet, suppleret af et stort lotteri med over 50 præmier. I maj samme år blev sportspladsen dog beslaglagt af tyske militærkøretøjer, der blev samlet på området umiddelbart efter befrielsen den 5. maj.
I 1946 trådte Bent Nørgaard til som ny formand, og klubben rykkede op i A-rækken efter en stærk sæson med en samlet målscore på 67-17. Ynglingeholdet blev kredsvinder, men tabte deres første unionskamp til AGF. Samme år arrangerede Brabrand IF og Håndværker- og Borgerforeningen en Skt. Hans-fest i Søparken, der trak 1000 deltagere, og klubben fik igen besøg af den norske klub “ØRN” fra Horten, hvor den senere professionelle spiller Per Bredesen også var med. Med Jens Aage Petersen som ny formand måtte klubben dog aflyse det traditionelle andespil på kroen, da nye regler forbød afholdelse af både gåse- og andespil.
I februar 1947 opførte BIF dilettantstykket “Livet på Hegnsgaard” for klubbens medlemmer. Der blev også arrangeret et sportsstævne med en fodboldkamp mellem byens forretningsfolk og håndværkere. Klubben deltog desuden i et pokalstævne i Hou og vandt finalen med 8-7 over værtsbyen.
Sportsugen i 1948 bød på gensyn med vennerne fra “ØRN” i Horten samt en mindeværdig fodboldkamp, hvor et hold af BIF-spillere fra 1937 mødte familien Riber - otte brødre med støtte fra svogre og fætre. Riber-familien vandt med 3-1, og patriarken Marius Riber agerede dommer. I samme år mistede klubben desværre en af sine spillere, Jens Andersen, der omkom under en øvelse med Den Danske Brigade i Tyskland.
I 1949 vandt klubbens ældre drengehold kredsmesterskabet i ABU-turneringen. Holdet besøgte derefter deres norske venner i Horten under ledelse af Anker M. Nielsen, J. Chr. Astrup og Børge Nielsen. Spillerne blev indkvarteret hos de norske værter og spillede to kampe under besøget, hvoraf én endte uafgjort, og den anden blev tabt.
1950: Anker M. Nielsen formand for BIF
Sportsuge 1951 bød på stor succes med fodboldkampe hver aften. Borgerfodbold: Hovedgaden Nord mod Hovedgaden Syd vundet af Nord med 5-2. Målorgie i fodbold: BIF`s ynglinge sætter rekord ved at vinde 38-0 over Skødstrup. Sognerådet bevilger BIF 1000 kr. til forskellige rekvisitter.
1952: Ynglingehold kredsvinder med 27 points ud af 28 mulige og en målscore på 101 mod 7. Finn E. Nielsen topscorer med 24 mål, Henning Gammelgaard scorede 21. BIF arrangerer "Gøglervognen" på Brabrand kro. Stor succes med udsolgt forestilling - ekstra forestilling måtte arrangeres. BIF får en tilskuerklub. For at blive medlem, skal man betale 25 øre for hvert point senior-og ynglinge- holdene vinder i sine turneringskampe.
1953: Sportsuge med fodbold, tovtrækning, boksning, vægtløftning, atletik, håndbold og borgerfodbold med kagerullekast for damer i pausen . Et nålestævne for drengehold i forbindelse med sportsuge vandtes af Kragelund IF I juli måned besøger BIF`s yngre drengehold "Skjold" i Birkerød Leo Torp (AIA) bliver seniortræner i BIF.
1954: Niels Østrup afløser Leo Torp som seniortræner. BIF afholder flere sociale arrangementer som aftenture til Hem Odde, bryggeriet Ceres og Brabrand Kro. Klubben vinder en protest mod AGF i en kamp, der blev omspillet og vundet 4-0. Der opsættes også lamper ved sportspladsen.
1955: Oldboys fodbold oprettes, og BIFs A-hold kredsvinder og rykker op i Mellemrækken efter at have vundet over Viby (3-2). I unionskampen vinder BIF mod Løsning (4-2). Klubben deltager i Landspokalturneringen, men taber til Silkeborg (1-5). Sportsugen inkluderer en fodboldkamp mellem Hans Brogesparken og Søvangen.
1956: BIF arrangerer bustur til Esbjerg for at se en 1. articleisionskamp mellem Esbjerg og AGF. B-holdet kredsvinder men taber oprykningskampen mod Viby (5-7). BIF vinder flere ungdomsturneringer, herunder et nålestævne for ældre drenge og DBU's sommer cupturnering, som blev vundet efter en straffesparkskonkurrence mod Thrott, Åbyhøj.
1957: Aage Christensen bliver ny formand og afløser Anker M. Nielsen. Finn Espensen, en yngre spiller, bliver udtaget til landskamp i Idrætsparken. Mellemrækkeholdet afslutter sæsonen med en tredjeplads efter at have spillet 33 kampe. Der er interne problemer i bestyrelsen, og flere medlemmer træder tilbage.
1958: J. Chr. Astrup bliver valgt som ny formand på en ekstraordinær generalforsamling. BIFs serie 2-hold kæmper for at undgå nedrykning og slutter på tredjesidste plads. Flere ungdomsspillere bliver eftertragtet af ABU. En ny bestyrelse vælges, og Aage Christensen vender tilbage som formand.
1959: Marinus Riber bliver ny træner for BIF. Klubben fejrer sit 25-års jubilæum med fodboldkampe og en reception. BIF modtager en ekstra fodboldbane som jubilæumsgave fra Brabrand-Årslev Kommune. Junior- og yngre drengehold kredsvinder i ABU-turneringen, og BIF vinder Royal-cuppen i Århus CB's pokalstævne. Serie 2-holdet undgår nedrykning.
1960: BIF stiller med 11 hold i årets turneringer BIF har 20 % af byens unge i alderen 8-18 som medlemmer. Johs Rahbæk medlem af ABU`s ungdomsudvalg. Sognerådet bevilger BIF 500 kr. til hjælp til opsætning af varmtvandsanlæg - pris 1100 kr. BIF bliver medlem af Samvirkende Idrætsklubber i Brabrand. Et drengestævne vundet af Thrott, Åbyhøj. Oldboys pokalstævne på århus Stadions lille bane vandtes af arrangøren århus Oldboys, der i finalen vandt 4-1 over BIF BIF serie 5 hold kredsvinder - unionskampen mod Hammel blev tabt med 2-3. BIF serie 2 må den tunge gang ned i serie 3 - sluttede på næstsidstepladsen.
1961: Ny træner Svend Hessner, Hasle afløser Børge Rasmussen. Alle kampe i påskedagene (april) aflyst pga. snefald. Tre kampe vundet i Landspokalturneringen: 2-1 over Lisbjerg, 3-2 over Stilling og 2-0 over Kragelund - Kamp nr. 4 tabte holdet til Ørsted med 3-4. 7-800 mennesker til Sct. Hansfest i Søparken. ABU stævne med hold fra Den Danske Gymnastikforening i Flensborg. Gert Petersen og Jørgen Schwartz deltog på ABU`s ældre drengehold. BIF serie 3 sluttede sæsonen på en 5. plads.
1962: BIF har nu 200 ungdomsspillere, og Børge Nielsen fungerer som konstitueret formand. Brabrand-Årslev sogneråd fremlægger planer for et stort idrætsanlæg ved Engdalsvej med fodboldbane, atletikfaciliteter, tennisbaner m.m., som skal opføres etapevis. BIF taber i landspokalturneringen mod Thrott og deltager i turneringer i Flensborg og Husum. Der afholdes Sct. Hans fest ved Brabrand Sø, og BIF modtager besøg fra Trondheim, Norge.
1963: Træner Svend Hessner deltager i konditions kursus på Idrætshøjskolen. BIF får lysanlæg på grusbanen til en pris af 80-90.000 kr., og klubben har 15 hold i turneringen. Hærværk på klubhuset og aflysning af Sct. Hansfest præger året. Serie 4-holdet vinder over AGF, og flere ungdomsspillere modtager DBU's fodbold tekniker mærke i bronze.
1964: Tage Nielsen bliver ny seniortræner, og Willy Mikkelsen afløser Børge Nielsen som formand. BIF optager håndbold på programmet, og der bliver givet byggetilladelse til et klubhus ved sportsanlægget. Serie 3-holdet må nedrykke til serie 4, men 200 deltager i afslutningsfesten, og BIF arrangerer en talentturnering med Brabrand, Harlev og Tilst.
1965: Glæde over planerne for klubhuset, som modtager en gave på 1000 kr. Til økonomisk støtte. BIF's serie 4-hold, med debutant Bjarne Jensen, rykkede op i serie 3, og holdet slutter sæsonen på 2. pladsen. Nye tegninger for klubhuset præsenteres, og byggeriet går i gang.
1966: Ernst Weng bliver formand for BIF. Det nye klubhus invies, og Brabrand, Harlev og Tilst samarbejder om en talentturnering. Sognerådet beslutter opførelsen af en idrætshal på Engdalsvej, og Brabrand Idrætsforening samler omkring 1000 medlemmer, da flere idrætsklubber slår sig sammen.
1967: Helge Hansen bliver den første formand for Brabrand IF's fodboldafdeling. Der fortsættes samarbejdet med Brabrand, Harlev og Tilst om talentturneringen, og et drengehold fra Frem København besøger Brabrand. Serie 3-holdet slutter som nummer 2 i ligaen, og fodboldstævne med 140 deltagere afholdes på idrætsanlægget.
1968: Tage Nielsen fortsætter som træner. Der afholdes ungdomsfest, og BIF deltager i opførelsen af et hus til støtte for Brabrandhallens byggeri. Fodboldafdelingen afholder et ynglinge stævne under Brabrand Byfest, som samler store beløb til hallen. Brabrand IF vinder kredsmesterskabet i ABU-turneringen.
1969: Brabrand stiller med 13 hold i turneringerne. Jydsk Boldspil Union har indført en serie 6 og her er det ene af Brabrands serie 5 hold placeret. Det andet forbliver i serie 5.
1970: Brabrand IF fodboldafdelings tidligere formand Anker M Nielsen (smeden fra Aarslev) udnævnes til æresmedlem af Brabrand Idrætsforening.
1971: Brabrand-Hallen indviet 28.11.1971 med taler af bl.a. rådmand Thorkild Simonsen.
1973: Fodboldafd. 1. hold i serie 3 rykker op i serie 2 - Willy Rasmussen er træner. Formanden for ungdomsafdelingen Søren Juul Christensen får Brabrand IF`s lederpris. Tidligere formand for fodbold Børge Nielsen får tildelt JBU`s sølvnål. Willy Krogh Nielsen formand for fodboldafdelingen. Hans Peter Andersen (HP) udnævnt til æresmedlem af Brabrand Idrætsforening. Inge Peugeot valgt til bestyrelsesmedlem , som den første kvinde i fodboldbestyrelsen.
1974: Fodboldafdeling fejrer sin 40 års fødselsdag med reception i klubhuset med taler af formanden Boris Schwartz, tidl. formand for Sisu Olaf Sørensen, hovedformand i Brabrand IF Preben Ottesen og formand for Idrætssamvirket Svend Aage Lundager. Mange gaver på gavebordet. Brabrand IF arrangerer SPORT 74 med fodbold, håndbold, gymnastik og badminton. Ungdomsstævne på idrætsanlægget med ca. 450 børn og unge. Vindere blev Brabrand IF (baby), Rask Mølle (yngre drenge), Frem, København (Ældre drenge), Viborg FF (junior) og Viborg FF (Ynglinge).
1975: Fodbold-og håndbold afd. starter Brabrand IF klubblad. Fodboldafd. har besøg af juniorer og ynglinge fra Fylkir, Island og Manglerud fra Norge. Lilleput A nåede semifinalen om Jysk Mesterskab.
1976: Serie 5 I blev kredsvinder og rykker op i serie 4, hvorimod serie 5 II rykker ned i serie 6. Børge Nielsen Fodboldafd. udnævnt til æresmedlem af Brabrand Idrætsforening. Anker M Nielsen - tidl. formand - død i en alder af 68 år. Drenge B nåede kvartfinalen om jysk Mesterskab. Willy Rasmussen engageret som træner for ynglingeholdet.
1977: Brabrand IF afdelingen er på weekend kursus i Århus kommunes lejrskole i Sahl ved Vinderup - ca. 40 deltog. Ældre drengehold når finalen i Birkerøds internationale stævne. Holdet tabte 2-3 til Oddevold 32 fra Sverige.
1978: Henning J. Knudsen afløser Boris Schwartz på formandsposten. Fodboldafd . har engageret den internationale dommer Henning Lund Sørensen til at gøre rede for ændringerne i fodboldlovene. Aage Teilmann bliver næstformand i Aarhus Boldspil Union. Oldboys 40 års hold har i Mogens Danielsen en centerforward med skud i støvlerne. To gange har han scoret ægte hattrick (3 mål i træk). Fire hold fra Brabrand deltager i Skjold Birkerøds internationale stævne.
1979: Brabrand IF`s lederpris blev for 1979 givet til fodboldafdelingens Inge og Pierre Peugeot.
Fodboldafd har i 1980 været til stævner i Randers, Nødebo, Birkerød samt Hodenhagen i Tyskland og Bjärred i Sverige. Brabrand serie 3 tæt på oprykning, men det mislykkedes i de sidste kampe.
I 1982 rykker førsteholdet op i serie 2 efter en sejr på 3-0 i en intens omkamp mod Stautrup på Riisvangens Stadion. 2. holdet forbliver i serie 4, mens 3. holdet kvalificerer sig efter at have scoret over 100 mål. Ynglinge A holdet slutter på 4. pladsen med 30 point, og Junior A får en flot 4. plads med 27 point. Der er også hold i Junior B, drengehold i JBU og ABU, samt miniput- og lilleputhold. Pigeafdelingen må trække sit Junior B-hold, men Pige B ender på 5. pladsen.
Bestyrelsen og trænere diskuterer målsætning og retningslinjer for ungdomstræning, baseret på et hefte udarbejdet af flere trænere. Et ungdomsudvalg nedsættes, og der udarbejdes en pjece om målsætning for ungdomsafdelingen. Fodboldafdelingen har nu næsten 400 medlemmer og kræver mere plads. En ny stribe-male-maskine indkøbes for 3.500 kr., og en malermester tager sig af kridtningsopgaven for samme beløb som året før, men nu for fem baner.
Generalforsamlingen den 27. januar tiltrak 75 deltagere, hvilket var en stor opbakning, og der var flere emner til diskussion samt valg af personer. Efter mange forslag og indlæg blev Boris Schwartz valgt som afløser for Flemming Kildsgård. Laurs Andersen, Arthur Ritter og Inge Peugeot ønskede ikke genvalg som bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsen foreslog Steen Andersen, Knud Westergaard og Poul Henning Nielsen, som alle blev valgt. Finn Sønderskov afgik som kasserer, og Erik Sander blev valgt som ny kasserer. Henning Krabbe blev valgt som revisor og afløste Niels Bolwig. Repræsentantskabets medlemmer Erik Sander og Aage Teilmann blev erstattet af Michael Thomsen og Poul Olsen. Henning Knudsen blev valgt som fodboldafdelingens repræsentant til jubilæumsvalget (1934-1984).
Fra 1. januar 1983 blev kontingentsatserne ændret: Poder: 260 kr. (220 kr. i 1982) Drenge: 280 kr. (230 kr. i 1982) Juniorer/Ynglinge: 340 kr. (280 kr. i 1982) Seniorer: 660 kr. (550 kr. i 1982) Old Boys: 400 kr. (360 kr. i 1982)
Der var også en positiv bemærkning om, at en ny bold blev anskaffet til sæsonstarten, men det hjalp ikke meget på resultaterne. 1. holdet rykker ned i serie 3. Medlemstallet falder til 321, især på grund af et faldende fødselstal. Drengegruppen er faldende, men Brabrand IF's årgang 1970, trænet af Hans Rasmussen, står stadig som ungdommens flagskib. Holdet har spillet sammen i syv sæsoner, siden de var 6 år gamle, og dette resultat skyldes både et stærkt sammenhold blandt spillerne og en stor opbakning fra forældrene.
I 1984 fejrede Brabrand IF sit 50 års jubilæum, og fodboldafdelingen, der blev stiftet den 23. juli 1934, markerede begivenheden med en fest i august. Bankens bestyrer, Viggo Knudsen, afslørede, at Arbejdernes Landsbank blev fodboldafdelingens hovedsponsor. Ved Skandia Cup spillede drengeholdet med Hans Rasmussen sig til en finale, men tabte 1-0 og fik sølvmedaljer og en pokal for bedste udenlandske hold.
I 1985 var medlemstallet stadig omkring 350, og der var stor opbakning til ungdomsrækkerne. Brabrand IF deltog i flere stævner og blev vindere af DBU's indendørs mesterskaber. En ny satsning på indefodbold i Brabrandhallen blev iværksat, og klubben modtog et økonomisk løft fra hovedsponsoren på 15.000 kr.
I 1986 blev Henning Juul Knudsen valgt som hovedformand, og der var stor aktivitet med deltagelse i flere internationale stævner, som Norway Cup og Invita Cup. Miniputterne var på udvekslingsrejse til Norge, og pigefodbold blev introduceret i klubben. Fodboldafdelingen fortsatte med at udvide og udvikle sig, og der blev arrangeret Idrætsdage i samarbejde med City Vest.
I 1987 var der stor succes for både senior- og ungdomshold. Førsteholdet rykker op i serie 2, og junior A-holdet vinder deres kreds. Samtidig blev samarbejdet med andre klubber som HEI og Aarhus Fremad styrket. I 1988 rykker førsteholdet op i Serie 1, og Old Boys-afdelingen er en af de største i Jylland. Året markerede også 10-års jubilæet for All Stars, som har stor betydning for klubben.
I 1988 rykkede Brabrand IF's førstehold op i Serie 1 efter en dramatisk 3-2 sejr over Horsens Freja. Old Boys-afdelingen voksede til 73 medlemmer og tilmeldte fire hold til turneringen for 30-45-årige, mens Super Old Boys deltog i Horsens-turneringen. Klubben fejrede også æresmedlem Børge Nielsens 60-års fødselsdag, og All Stars-holdet markerede sit 10-års jubilæum ved at overtage bankodriften i City Vest.
Der blev oprettet 17 ungdomshold, og Ynglinge A under Johnny Berthelsen blev kredsvindere med 42 point. Samtidig deltog Henrik Schultz' Drengemesterhold i Holland Cup. BIF Cup for ungdommen blev afholdt, og Henrik Olsen gennemførte både DBU's ungdomstrænerkursus og et seniorkursus.
I 1989 deltog Brabrand IF i de øverste mesterrækker for ungdomshold, en økonomisk og sportsligt krævende oplevelse. Fodboldafdelingens førstehold modtog en pokal for deres store præstation i 1988. Selvom de endte på 4. sidstepladsen i Danmarksserien, blev de reddet fra nedrykning, da ingen jyske klubber i kreds 3 rykker ned. Stort indendørs fodboldstævne i Brabrandhallen blev afholdt med en præmiesum på 100.000 kr.
I 1990 nåede Brabrand IF's førstehold målsætningen og rykkede op i Jyllandsserien, hvor de sluttede på en solid 6. plads. Reserverne rykker op i Serie 3 og 3. holdet op i Serie 4. Petanqueafdelingen overtog bankodriften, og klubben afholdt et Rock Show '90 med artister som Moonjam og Shubidua, der blev en succes trods dårligt vejr. Samtidig blev et samarbejde mellem de århusianske fodboldklubber diskuteret, da flere klubber, inklusiv Brabrand, havde en svær sæson. Dameholdet rykkede op i Serie 2, og Jan Lindegaards Drenge B-hold blev kredsvindere.
I 1991 indledte førsteholdet under træner Per Rosenby nervøst med et 1-1 resultat mod Tørring og en række blandede resultater. Efter en kort tilbagevenden til Gunner Lind, der senere forlod til AGF, blev Brabrand desværre nedrykket til Serie 2. 2. og 3. holdene rykkede også ned, men 4. holdet reddede æren ved at rykke op i Serie 5. Samtidig blev et udvalg af spillere i efteråret udvalgt til at arbejde på en fremtidig handlingsplan for afdelingen. I den årlige vandkamp vandt femteholdet en dramatisk 4-3 sejr over Hasle. Rock Show '91 blev en kæmpe succes med 23.000 deltagere og 200 frivillige fra Brabrand IF.
1992: Efter seks år på formandsposten bliver Svend Erik Jessen afløst af Bent Pedersen. Førsteholdets nedtur stopper i Serie 2, mens Old Boys-pokalen tildeles Bjarne Thuun. Lilleput-holdet bliver placeret i Lilleput-mesterækken, og tidligere formand for fodboldafdelingen, Helge Hansen, bliver æresmedlem af Brabrand IF. Peter Bækgaard fejrer 200 kampe, og klubben etablerer fælles hold med Sabro IF for både damejunior- og damesenior. All-Star-pokalen gives til Lars Henning Jensen.
1993: Fodboldafdelingen indfører en ny opkrævningsform for kontingentet, hvor 2/3 opkræves i marts måned, og den resterende 1/3 opkræves i august måned. Svend Erik Jessen bliver kåret som årets leder i Brabrand IF, og Kurt Jensen modtager Oldboys-pokalen for sin indsats. 1. holdet tager på træningslejr på La Santa Sport, og de fælles hold med Åbyhøj på ynglingesiden slutter som kredsvindere i henholdsvis Mesterrække 2 og A-rækken, hvor de ender på en respektabel 6. plads.
1994: Niels Jacob Sennels bliver ny formand for fodboldafdelingen, mens Kurt Nørgaard tager over som formand for Oldboys. 22 spillere og 4 ledere deltager i træningslejr på La Santa Sport. Brabrand IF fejrer 60 års jubilæum, og fodboldafdelingen, som har været den ældste afdeling siden klubbens start, markerer denne milepæl. Fodboldafdelingen har nu to hold i Serie 3. Jesper Christiansen modtager All-star pokalen, og Kenny Henriksen tildeles Æresmedlemmernes pokal for sin indsats i fodboldafdelingen.
1995: Fodboldafdelingen oplever oprykning til Serie 2 og en kontingentforhøjelse på 12 %. Oldboys pokalen tildeles Boris Schwartz, mens Kenneth Magnussen modtager All-star pokalen. Der er en stor mangel på trænere, især i ungdomsafdelingen. I forbindelse med Operagalla på Århus Idrætspark stiller 36 frivillige fra fodboldafdelingen op med stole, sælger programmer og rydder op m.m. for at sikre et vellykket arrangement.
1996: Jan Lindegard overtager som formand fra Niels Jacob Sennels, som i stedet afløser Erik Sander som kasserer. Ib Nielsen bliver ny formand for Oldboys, og Brabrand IF er værter for finalestævnet for Østjysk Oldboys. Henning Juul Knudsen, tidligere formand for fodboldafdelingen, bliver udnævnt som æresmedlem af Brabrand IF. Flemming Møller kåres som årets leder i Brabrand IF, og Ib B. Hansen træder til som målmandstræner i fodboldafdelingen. Med Peter Larsen som træner slutter serie 2 på en 4. plads, mens begge hold i serie 5 rykker op i serie 4. Lars Kristensen modtager All-star pokalen.
1997: I uge 31 afholdes DBU's fodboldskole i Brabrand, og samtidig arrangeres et indendørs stævne, “Sparbank Vest-Cup”, for ungdomshold i Brabrand-Hallen. Henning Krabbe modtager Oldboys pokalen, mens Michelle Demontis bliver tildelt All-star pokalen.
1998: Niels Jacob Sennels er hovedformand for fodboldafdelingen i Brabrand IF. Ib Nielsen modtager Oldboys pokalen, mens Junior A-holdet, trænet af René Jensen, deltager i “Palancia-Cup” i Spanien. Lars Lundkvist er blevet engageret som træner for 1. holdet fra sæsonen 1999. I uge 29 afholdes DBU's fodboldskole i Brabrand. Flemming Møller bliver kåret som Årets fodboldleder i Århus 1998, og René Iversen modtager All-star pokalen.
1999: Fodboldafdelingen fejrer sit 65-års jubilæum. I landspokalturneringen vinder Brabrands serie 2 over Grenå med imponerende 11-4. Den tidligere professionelle landsholdspiller Flemming Povlsen melder sig ind i Brabrand IF. Serie 2 bliver kredsvinder og rykker op i serie 1. Holdet vinder den første kamp om JM med 8-2 over Viby, men taber derefter 0-6 til Grindsted. 2. holdet rykker op i serie 3, og 3. holdet rykker op i serie 4. Kenneth Magnussen modtager All-star pokalen.
2000: Den tidligere liga-spiller Gunner Lind vender tilbage til Brabrand IF. Flemming Møller modtager Æresmedlemmernes Pokal, og fodboldafdelingen etablerer en erhvervsklub ved navn “Bold & Business”. DBU's fodboldskole afholdes i uge 29, og en mikro fodboldskole finder sted i september. Lars Lundkvist bliver træner for AGF's Superliga-hold i en 7-ugers periode, mens Thomas Andersen overtager træningen i Brabrand i denne periode. Boris Schwartz bliver udnævnt som æresmedlem af fodboldafdelingen. Serie 1 rykker op i Jyllandsserien, og Jan Lindegård stopper som formand for fodboldafdelingen. Jacob Sørensen modtager All-star pokalen og bliver topscorer i serie 1 med 28 mål i 22 kampe. Serie 1 taber i semifinalen om JM til Støvring efter omkamp og straffesparkskonkurrence. Brabrands nye Jyllandsseriehold vil fra næste sæson blive trænet af Thomas Andersen og Jørgen Trads.
Indhold under udvikling...